11
Maj
Syprojekt - muleposer til konfirmandtelegrammer
Tidspunkt
kl. 13:00Adresse
Vipperød sognegård,
Asmindrupvej 52,
4390 Vipperød
Beskrivelse
Kan du sy en mulepose? Hvert år samler vi konfirmandernes telegrammer i en kasse eller pose, som de kan få med hjem efter konfirmationerne. I mange år var det papkasser og efter de udgik blev det papirposer. De seneste par år har det være muleposer, som vi har haft på lager, men nu er de sluppet op. Som Grøn Kirke har vi lyst til at finde en løsning, som er bæredygtig, klimavenlig og langtidsholdbar. Derfor holder vi fast i muleposerne, men i år syr vi dem selv. Selvfølgelig af genbrugsstof Og vi syr en masse forskellige, så konfirmanderne selv kan vælge. Så er sandsynligheden for at den bliver brugt bagefter nemlig større. Har du lyst til at hjælpe? Så kom og vær med til at sy i Sognegården. Vi mødes til en hyggelig eftermiddag - søndag den 11. maj, kl. 13-17 og så ser vi, hvor langt vi når. Hvis det er nødvendigt aftaler vi en dag mere. Du må meget gerne tage egen symaskine med, men du behøver ikke have kæmpe erfaring med at sy - vi hjælpes ad. Og der er også brug for dig, der er god med en saks. Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Sabine K. Mansdotter, hvis du har lyst til at være med, på mail: sabine@kirkevip.dk eller tlf. 7174 1125. (Og har du nogle gode stykker stof liggende i en kraftig kvalitet, fx duge, som bare skal sendes videre, så tager vi gerne imod til projektet )