22
Maj

Et anderledes job ved Helena, Martin og Maibritt

Tidspunkt
kl. 13:30 - 15:30
Adresse
Vigerslev Kirke, Lykkebovej 1, 2500 Valby
Beskrivelse
Kom og hør tre forskellige mennesker fortælle om tre meget forskellige beskæftigelser: at lave animationsfilm, være vægtløfter og arbejde som tegnsprogstolk. Helena Rønnebæk startede til Olympisk Vægtløftning 2020, og blev hurtigt forelsket i løftene og vægtløftningsmiljøet. Det tog for alvor fart da hun blev en del af landsholdet 2021 og siden da har hum deltaget til flere europamesterskaber og verdensmesterskaber.  Helena holder lige nu titlen som Danmarks 6 bedste kvindelige løfter, og er Danmarksmester i sin vægtklasse.  Martin Skov har arbejdet i animationsbranchen i 27 år. Han startede på Animationsværkstedet i Viborg og kom senere til København. Her arbejdede han på både animerede spillefilm og tv-serier, b.la. Jungledyret Hugo 2 og 3, Terkel i Knibe og senest på Lille Allan - den menneskelige antenne, der i 2023 vandt to Robert-priser. Inden Maibritt Iversen blev sognemedhjælper i 2007, arbejdede hun som tegnsprogstolk i Storkøbenhavn.  Tolkearbejde foregik fx på arbejdspladser, hvor døve var ansat, i sociale situationer og ved møder med offentlige myndigheder. Men mest af alt på uddannelsessteder som fx. HF, gymnasier, universiteter og andre videregående uddannelser. Kom og bliv klogere på tre spændende brancher! Kaffe og brød: 10 kr.