27
Jun

Koncert med Det Danske Drengekor

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:15
Adresse
Vestervig Kirke, Klostergade 1, 7770 Vestervig
Beskrivelse
IMOD DAGGRY   Velkommen til koncert med Det Danske Drengekor, som besøger Vestervig Kirke for at synge et helt særligt korværk.   Det Danske Drengekor er kendt for at formidle den danske sangskat i både kendte og nye arrangementer og ved denne koncert kan man opleve korsangerne på 9-14 år i et spændende koncertformat, hvor de danske sange møder både elektroniske klangflader og akustiske instrumenter.   Titlen IMOD DAGGRY fortæller om en stemningsmættet komposition, hvor danske sange udfoldes i nye rammer, hvor melodier, klange, mørke og lys glider over i hinanden.   Komponistduoen LÖVHOLM, som består af korets egen chefdirigent Emil Ritter og kontrabassisten Tomas Raae, akkompagnerer hele vejen igennem på klaver og kontrabas og sangerne optræder både som kor og solister.   Om koret: Det Danske Drengekors Koncertkor består af drenge på 9-14 år. Under overskriften SAMVÆR, NÆRVÆR, SELVVÆRD arbejder vi med elitebegrebet i et musikalske fællesskab, hvor formidlingen, forståelsen og følelsen er i centrum. Drengekoret optræder i mange forskellige musikalske sammenhænge, fra X-faktor over kirkekoncerter til Det Kongelige Teaters Opera, hvor utallige af korets drenge igennem 40 år har sunget og optrådt som børnekor. Alle interesserede drenge kan blive optaget i Korskolen, fra de er 6 år og gennemgår her den dannelse og uddannelse, der er brug for i Koncertkoret, som hvert år synger mange koncerter i både ind- og udland.