22
Jun
Gudstjeneste og kirkefestival
Tidspunkt
kl. 11:00Kirkedag
1. s. e. trin.Præst
Inger Hørning
Adresse
Øsløs Kirke,
Øsløs Kirke Vej 1,
7742 Vesløs
Beskrivelse
Hannæs-Østerild kirkefestival ved himmel & fjord!
Kirkefestival ved Øsløs Kirke – en dag med fortællinger, fællesskab og gudstjeneste under åben himmel
Søndag d. 22. juni, kl. 11.00
I år er det vores sogne, der er værter for den årlige kirkefestival – et fælles arrangement mellem vores pastorat og nabopastoraterne Tømmerby-Lild og Hunstrup-Østerild-Hjardemål. Festivalen finder sted ved Øsløs Kirke, og vi glæder os til en dag fyldt med fællesskab, fortællinger og aktiviteter for både børn og voksne.
Dagen begynder kl. 11.00 med en vandre-gudstjeneste under åben himmel. Skulle vejret drille, rykker vi gudstjenesten ind i kirken. Efterfølgende vil der være fortællinger på kirkegården, gådejagt for børn i og omkring kirken, og ikke mindst mad og drikke til alle fremmødte.
Det endelige program er endnu under planlægning, men du kan finde flere detaljer, så snart de er klar – hold øje med opslag i lokalområdet og på kirkens Facebook-side.
Vi håber, mange har lyst til at deltage i denne særlige dag, hvor vi samles på tværs af pastoraterne i smukke omgivelser ved fjorden.