10
Maj
Fernisering ved Camilla Wandahl
Tidspunkt
kl. 11:15Sted
SognegårdenBeskrivelse
Malerier af forfatter og billedkunstner Camilla Wandahl Vallensbæk Kirkers Kunstudvalg byder på en let forfriskning i anledningen af Camilla Wandahls fernisering, hvor der vil være mulighed for at se alle de udstillede billeder. Forfatter og billedkunstner Camilla Wandahl maler ekspressivt, super taktilt og blander gerne materialer som garn, reb og kul med akryl og akvarel, ligesom hun ofte benytter genbrugsmaterialer. Hun maler lag på lag, ofte med spatel eller fingre og går tilbage til maleriet over flere dage. Dybden tegner hun med kontraster – mørke og lys – det brede og det smalle – hun er vild med kontraster. Camilla Wandahl tegner også croquis med en ekspressiv streg – livlig blyant, rødkridt eller kul, hvor fokus er på det dynamiske og følelsen i skitsen, der gerne må være uperfekt, asynkron, ufærdig – menneskelig. I Camilla Wandahls kunst møder det rationelle det relationelle, mens det følelsesmæssige enten får lov at eksplodere eller eksistere stille og underspillet. Tekst og poesi er også komponenter i de nyeste værker. Camilla Wandahl bor i Albertslund, er uddannet folkeskolelærer og manuskriptudvikler. Hun debuterede som forfatter i 2009 og har udstillet billedkunst siden 2025. Udstillingen er åben i kirkekontorets åbningstid frem til medio juni.