15
Jun

”Sange fra hjertet“ – sommerkoncert med Vallensbæk Kirkers nye projektkor og stort orkester

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Helligtrekongers Kirke, Kirkebakke Allé 11, 2625 Vallensbæk
Beskrivelse
Kom og oplev Vallensbæk Kirkers nye 40-mands projektkor – sat sammen til lejligheden af organist Jakob Lau Grove, der dirigerer koret og leder det syv mand store orkester.  Koncerten vil udmærke sig ved flere stærke sangsolister, heraf enkelte fra kirkens tidligere kor. Orkesteret består af Jakob Lau Grove ( klaver, keyboard og orgel ), Anders Westfall ( guitar og bas), Erik Olevik ( bas og cello), Ulrik Brohuus ( trommer ), Magnus Thuelund ( fløjte og saxofon ), Xenia Savery (violin) og Benedikte Thyssen ( violin ). Koncerten vil være en rejse gennem livets forskellige faser og følelsesmæssige stadier med udgangspunkt i de udfordringer og sejre, vi uundgåeligt oplever i løbet af livet. Omdrejningspunktet er, at vi mennesker lærer gennem hele livet – både via de sorger og ulykker, vi møder på vejen,  men også ud fra de succes'er, vi opnår. Og selvom livet kan være svært for mange, er det heldigvis også alle forundt at opleve sejre i én eller anden afskygning. Det er summen af disse – og måden vi håndterer det på – der er med til at skabe det hele menneske. Repertoiret vil bestå af kendte sange fra populærmusikkens verden: både nyere sange og ældre klassikere og der vil være sange, der ikke nødvendigvis har indgået i en koncertsammenhæng som denne. Ligeledes vil der også være musik komponeret af aftenens dirigent, Jakob Lau Grove. Koncerten vil vare ca. halvanden time med en indlagt pause, hvor kirken byder på et glas rosevin.