29
Mar

Liturgisk musikgudstjeneste ved Karin Thanning

Tidspunkt
kl. 15:00
Præst
Karin Thanning Christensen
Adresse
Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby
Beskrivelse
Velkommen til liturgisk musikgudstjeneste i Johannes Døbers Kirke Vi holder – traditionen tro – langfredag med en ”liturgisk musikgudstjeneste”. Det betyder, at der er læsninger, bønner og et par salmer, men allermest sang og musik i den tradition, vi kalder for passionsmusik. Ved gudstjenesten langfredag opføres Joseph Haydns Jesu Kristi Sidste Syv Ord på Korset. Det er syv musikalske meditationer over de syv sætninger, som evangelierne fortæller, at Jesus sagde fra korset før sin død. De medvirkende er Karin Thanning, liturg; strygetrioen Trio Sono og Kammerkoret Volvox. Organist Henrik Palsmar dirigerer fra flyglet. Det bliver en oplevelse til refleksion og fordybelse.  Læs dagens tekster her Langfredag | Bibelselskabet Velkommen til højmesse i Valby Søndre Sogn Hver søndag og på alle helligdage er der højmesse i én af sognets to kirker. Vi mødes i kirken, sætter os godt til rette, hører søndagens læsninger og prædiken og synger salmer fra salmebogen og ofte også fra salmebogstillægget 100 salmer. Nogle søndage er der en eller flere dåb i højmessen. Både store og små er velkomne, og der er et børnehjørne i begge kirker, hvor børn og barnlige sjæle kan sidde og læse, tegne, lege m.m. under gudstjenesten. Ved højmessen er der altergang, hvor alle er velkomne til at deltage, og der er mulighed for både vin og druesaft. I Johannes Døbers Kirke er der elevator på højre side nederst i tårnet. I Margrethekirken er der lige adgang til kirkerummet. Der er desuden teleslynge i begge kirker. Efter højmessen byder vi på en kop kaffe og hyggeligt samvær i kirken. Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se dig