17
Maj

Højskoleeftermiddag ved Werner Fischer-Nielsen - "Pippi, Emil og Jesus - om kristendommen i Astrid Lindgrens forfatterskab"

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby
Beskrivelse
Børnebogsforfatteren Astrid Lindgren fortæller sjove historier, som alle børn (og voksne) elsker! Men lige under overfladen ligger den bibelske fortælling og giver de sjove historier en ekstra dimension. Var Emils far måske ikke kirkeværge, og gik Emil og Ida ikke i søndagsskole og bad aftenbøn? Og øvede Pippi sig ikke i at gå på vandet, fordi hun havde hørt om en tømrersvend, der kunne? Kirke og kristendom er både synligt og usynligt til stede gennem hele forfatterskabet. Astrid Lindgrens historier handler dybest set om, at kærligheden er stærkere end hadet, og livet er stærkere end døden - og dermed fortæller hun om det vigtigste i livet. Astrid Lindgrens historier stammer fra hendes egen historie. Men de formidler almengyldige værdier, som stadig er bæredygtige. Werner Fischer-Nielsen, som er tidligere sognepræst i Haslev, har skrevet en bog om, at hele Astrid Lindgrens forfatterskab spejler den bibelfortælling, som hun selv har fået i sin barndom. Det minder os om, at det er afgørende, hvad et barn får med sig i bagagen fra barndommen. Det bliver et underholdende foredrag, krydret med mange eksempler og billeder.