29
Sep

Koncert med Janne Mark Trio

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Kirke Værløse Kirke, Kirkestræde 2, Kirke Værløse, 3500 Værløse
Beskrivelse
"Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys." - Sangeren, salmedigteren og komponisten Janne Mark oplever og drages til stadighed imod hvordan salmer, melodier og musik kan forene mennesker i sangen på tværs af kulturer og livsforhold.    Med hendes tre album 'Salmer fra broen', 'Pilgrim' og 'Kontinent' har Janne Mark stadfæstet sig som en af de væsentligste salmedigtere og fællessangs-komponister i sin tid, et arbejde som senest er anerkendt med tildelingen af Kirkeminister Mette Madsens Hæderslegat for kirkelige skabende og udøvende kunstnere, 2022.   Hun er bidragsyder til Højskolesangbogen 19. udg., Højskolesangbogen for børn, Kirkesangbogen, 100 salmer mfl. og er tildelt Danish Music Award Jazz nomineringer i 2018 og 2020. I 2018 modtog hun Jazznytprisen for albummet PILGRIM.