23
Aug

Koncert med Den Danske Salmeduo

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Kirkedag
12. s. e. trin.
Adresse
Grindsted Kirke, Kirkegade 1, 7200 Grindsted
Beskrivelse
I forbindelse med Grindsted Festuge inviterer Grindsted Kirke indenfor til en skøn koncert med Den Danske Salmeduo. En koncert med Den Danske Salmeduo er en medrivende rejse gennem århundreders kirkemusik. Duoen laver stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer, i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Duoen modtog i 2024 Mette Madsens kunstneriske hæderslegat for at have "bidraget til at give den danske salmetradition nyt åndedrag og musikalsk liv". Den Danske Salmeduo er Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust på saxofon og klarinet. Duoen har siden 1996 givet over 600 koncerter i kirker og på spillesteder, og har syv anmelderroste cd'er bag sig. Den røde tråd er de utrolig smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med - med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på hvordan disse sange kan spilles - med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund. Alle er velkomne til koncerten, hvortil der er gratis entré.