18
Sep

Højskoleformiddag med Ketty Højlund

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Adresse
Kirkehuset, Kirkegade 22, 7200 Grindsted
Beskrivelse
Ketty er opvokset i Kollund uden for Herning. Hun kom til Grindsted i 1979, da hendes mand Thorkild var fra Filskov. De har altid deltaget i byens kulturelle og sociale liv. Mandens sygdom og død (ALS), yderligere sygdom og død i den nærmeste og nære familie, fyring fra jobbet efter 35 år har præget Kettys liv i urimelig grad. Men den lange række af meningsløse udfordringer har ikke formået at knække hendes vilje til at kæmpe for retfærdighed og at hjælpe andre syge, og i kampen mod Grindstedforureningen har hun været en af de klareste stemmer, blandt andet i filmen ”Kettys Kamp” i radio og TV samt alle landets aviser. Har det hele været kampen værd? Kan man vænne sig til at være i fokus? Hvordan opleves den omtumlede tilværelse på de sociale medier, og hvordan kommer man videre, når skæbnen nærmest konstant slår benene væk under en? Ketty vil bringe sin historie videre denne formiddag, for - som Ketty selv skriver: "Jeg tager imod alle de danse, livet byder mig op til. Der har desværre været for mange tunge tangoer, jeg gerne ville være foruden, men den smukkeste vals er jeg dybt taknemlighed for. Den lærdom har givet mig ny indsigt og andre værdier i det liv, jeg lever nu. Jeg synes stadig, livet er en smuk gave. Mit liv har så i perioder været pakket ind i krøllet papir." Pris 40 kr. incl. kaffe og rundstykker.