01
Okt

Aftenforedrag med Jacob Birkler

Tidspunkt
kl. 19:30
Sted
Sognehuset
Beskrivelse
I Sognehuset Jagten efter Lykke - Hvorfor du jagter forgæves, og hvad du i stedet bør opdage.  Hvad er det egentlig, vi jager, når vi siger, vi gerne vil være lykkelige? Og hvorfor føles lykken ofte så flygtig, når vi endelig når det, vi har stræbt efter?  I dette eftertænksomme og humoristiske foredrag dykker filosof, forfatter og tidligere formand for Det Etiske Råd; Jacob Birkler, ned i vores moderne forståelse af lykke og hvordan den måske spænder ben for os.  Vi bliver bombarderet med idéen om, at lykken findes lige rundt om hjørnet, når vi bare opnår det næste mål. Men hvad nu hvis lykken ikke er noget, vi skal finde? Måske skal vi i stedet opdage den undervejs midt i hverdagens kaos og kompromiser.  Med udgangspunkt i sin seneste bog Jagten efter lykke udfolder Birkler et både filosofisk og jordnært syn på livets store spørgsmål. Han stiller skarpt på, om lykken er en tilstand eller en aktivitet, og hvordan den hænger sammen med alt fra alder, køn og penge til relationer og personlighed. Foredraget inviterer til refleksion og nysgerrig hed og giver et nyt blik på, hvad det egentlig vil sige at leve godt. Undervejs byder vi på kaffe og kage.