04
Apr

Caféhøjskolen

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143, 3400 Hillerød
Beskrivelse
Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør efter 41 år i dansk politi. Han har en national og international politilederuddannelse, og er bl.a. gradueret fra FBI-National-Academy, Virginia i USA. Han har i sin fritid erhvervet sig en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet og har taget en lang række andre universitetskurser bl.a. i symbolisme, renæssance og Islam i det 21. århundrede. Bonnichsen tilbragte 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefen Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet, hvor han har beskæftiget sig med alle sagskategorier fra drab, bedragerier til undersøgelse af sager mod kolleger og sluttede som Rejseafdelingens souschef. I de sidste 9 år i politiet var han den operative chef for Politiets Efterretningstjeneste. Han er forfatter til en række fagartikler og bidrag til antologier om kunst, overvågning og efterretningsvæsen og har skrevet bøgerne: ”Myten om Rudolph Tegners skitser og malerier”, ”Hånden. En PET og politikrønike”, ”Frygt og fornuft i terrorens tidsalder”, “Tvivl på alt og tro på meget”. Siden sin pensionering i 2006 har Hans Jørgen Bonnichsen som det er udtrykt været: ”en politiverdenens joviale Jørgen Clevin, der pædagogisk og sympatisk har tegnet og fortalt i bøger, på tv og til foredrag om etatens ellers noget lukkede verden”.  ”Mennesket i ondskaben” erfaringer fra 41 års politilivs møde med ondskaben” Et af Bonnichsen mest populære foredrag. Han vil ud fra personlige oplevelser og erfaringer høstet gennem eget liv og ikke mindst tiden på Rejseholdet og i PET fortælle om den ”ondskab” han har mødt. Det er en rejse der fører os ind i ”mørket” fra danske provinsbyer over ”Ground Zero” i New York til interneringslejren på Guantánamo. Han vil fortælle om hvor svært, men hvor vigtigt det er at kunne se mennesket i ondskaben.