18
Apr

Familiekirke i Hagested Kirke

Tidspunkt
kl. 16:30
Præst
Mikkel Vale
Adresse
Hagested Kirke, Nykøbingvej 88, 4300 Holbæk
Beskrivelse
Gud kan sammenlignes med en maler. Da han drømte om, hvordan verden skulle være, malede han et kæmpe maleri, og Gud brugte alle de farver, han kunne finde på. Vi er blevet meget forskellige. En er lille, en er stor. En har en lang næse, en har underbid. Og det er ikke kun mennesker, der er mangfoldige. Naturen er fuld af utroligt mange forskellige skabninger, former, farver, størrelser og dufte.   Derfor laver vi en mangfoldighedsfest. En fest, hvor vi fejrer, at vi er så forskellige. Tænk, hvor kedeligt det var, hvis vi alle sammen var ens. Det ville være som et bibliotek med 5000 bøger af den samme slags. Eller hvis der på Netflix kun lå et afsnit af den samme serie… I kirken snakker vi om, at der er plads til alle på Guds jord, hvis vi bliver gode til at respektere hinanden og give plads til hinanden. Bagefter er der mad, krea og lege i Hagested Forsamlingshus. Det er gratis at deltage, men tilmelding herunder senest tirsdag den 16. april