16
Dec
Händel, Bach & Strauss Med DR Symfoniorkestrets messingblæsere
Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:00Adresse
Trinitatis Kirke,
Købmagergade 52A,
1150 København K
Beskrivelse
Oplev DR Symfoniorkestrets 15 fremragende messingblæsere i Trinitatis Kirkes smukke kirkerum, hvor gyldne baroktoner og festfanfarer går op i en højere enhed – med et strejf af jul og nytår. En sjælden mulighed for at opleve orkestrets samlede messingsektion helt tæt på – med den belgiske stjernetrompetist Jeroen Berwaerts som særlig gæst. Der er noget ved lyden af messingblæsere, der hører uløseligt sammen med både jul og nytår – og i Trinitatis Kirke får den lov at folde sig ud i fuldt flor, når DR Symfoniorkestrets 15 messingblæsere, pauke og slagtøj fylder det smukke kirkerum med musik, der er håndplukket til både kirken og højtiden. Under kirkens barokengle i guld og marmor mødes nogle af musikhistoriens mest strålende festtoner: Händels festlige Fireworks Suite og barokmusik af Bach og Gabrieli står side om side med Richard Strauss’ lige så feststemte Festmusik der Stadt Wien. Og når pauke og slagtøj slutter sig trompeter, horn, basuner og tubaer, får musikken ekstra glans og tyngde i Trinitatis Kirkes enestående akustik. Med sig har musikerne den internationalt anerkendte belgiske trompetist Jeroen Berwaerts, som denne aften både synger, dirigerer og selv sætter trompeten for munden. Og helt uden jul bliver det naturligvis ikke: Undervejs inviteres hele kirken til at synge med på to danske julesange med orgelakkompagnement – midt i en aften med barokpragt, messingklang og et stærkt strejf af jul og nytår. PROGRAM Messingmusik af Händel, Strauss, Bach, Gabrieli, Tomasi + to fælles julesange Medvirkende: 15 messingblæsere fra DRSO + 1 pauke Varighed 1 time og 15 minutter Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige. Entré: 110 - 180 kr. på drkoncerthuset.dk