06
Okt

Samtalesalon - Mellem stemmer

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, 1150 København K
Beskrivelse
Samtalesalon om at danne holdninger, være uenig og tage ansvar Vi lever omgivet af stemmer. Stemmer fra medier, bøger, undervisere, politikere, venner og familie. Stemmer, der oplyser, udfordrer og påvirker os. I disse år er nye stemmer kommet til i form af kunstig intelligens og digitale teknologier, som i stigende grad bliver en del af den måde, vi orienterer os i verden på. I efteråret inviterer vi til tre samtalesaloner under overskriften ”Mellem stemmer”. Udgangspunktet er aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. Samtidig er kirken et sted, hvor mennesker gennem århundreder har drøftet spørgsmål om sandhed, fællesskab og ansvar. I den tradition ønsker vi at skabe et rum for fordybelse, nysgerrighed og samtale på tværs af fagligheder, erfaringer og overbevisninger. Hver salon kan opleves for sig, men tilsammen kredser de om nogle af de vilkår, der former menneskers liv i dag. Tirsdag 22. september kl. 19.30–21.30 – Om at danne en holdning Hvordan bliver en holdning til i en tid, hvor information, medier og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i vores måde at orientere os på? Tirsdag 6. oktober kl. 19.30–21.30 – Om at være uenig Hvilken betydning har den menneskelige samtale for demokratiet, og hvordan lever vi med uenighed uden at miste forbindelsen til hinanden? Tirsdag 20. oktober kl. 19.30–21.30 – Om at tage ansvar Hvad vil det sige at være et myndigt menneske i en verden præget af teknologiske forandringer, globale udfordringer og stigende kompleksitet? Vi mødes i salen i sognehuset, Pilestræde 67 Tilmelding sker via mail til sognepræst Anne Edmond ae@rundetaarn.dk.  Der er begrænsede pladser, og alumner på Regensen, Elers, Borchs og KFUM og KFUK har fortrinsret. Tirsdag 27. oktober kl. 20.00 – Gudstjeneste: Mellem Stemmer Salonrækken afsluttes med en gudstjeneste, hvor nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst undervejs, får lov til at møde kirkens sprog, musik og liturgi.  Alle er velkomne  Præst, Anne Edmond