17
Sep

Filosofisk Forum

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00
Adresse
Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, 1150 København K
Beskrivelse
Naturen som retssubjekt – hvad, hvorfor og hvordan? Ved Maria Kaalund, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Foredraget finder sted i Trinitatis Sognehus. Der er fri entré. Arrangeret af Filosofisk Forum. Om foredraget: Konsekvenserne af menneskeskabte klimaforandringer og et biodiversitetstab i et omfang, der betegnes som den sjette masseuddøen, har i stigende grad gjort forholdet mellem samfund og natur til genstand for politiske kampe. Fortalere for Rights of Nature-love – love, der tildeler natur eller naturlige entiteter juridiske rettigheder – argumenterer for, at samfundet har brug for en meget mere grundlæggende genforhandling af menneskets forhold til naturen end det er tilladt af det mere snævre fokus på energisubstitutter i den grønne omstilling som nutidig politisk debat ofte er fokuseret på.  Siden den første vedtagelse af en naturrettighedslovgivning i 2006 har Rights of Nature bredt sig til omkring 40 lande i verden og er begyndt at vinde indpas også i Europa. Men (hvordan) kan man tildele natur rettigheder – i teorien og i praksis? Kan naturen være et retssubjekt frem for blot et objekt for menneskelig udnyttelse og beskyttelse? Og hvad har denne form for lovgivning betydet i de samfund, hvor den er blevet indført? Maria Kaalund er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Hendes forskning er centreret om genforhandlingen af politiske og retlige fællesskaber i konteksten af det Antropocæne med fokus på naturrettighedslovgivninger.