28
Apr

Filosofisk Forum

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, 1150 København K
Beskrivelse
’Finland eksisterer ikke’ er en kendt konspirationsteori. Men hvad bør vi stille op med konspirationsteorier? Foredrag ved Thomas Søbirk Pedersen, PhD, & Dr. Phil, Professor, Roskilde University. Hvad kendetegner en konspirationsteori og hvordan vi kan inddele dem i sande, falske, skadelige og gavnlige konspirationsteorier. Der er især de falske og skadelige konspirationsteorier der kalder på moralfilosofiske overvejelser. Denne type af konspirationsteorier er gjort af et stof, der kan underminere demokratier og skade folk. F.eks. var en del af de mennesker, der stormede den amerikanske regeringsbygning Capitol Hill i 2021, drevet af en idé om den demokratisk partitop består af en gruppe pædofile satanister, som kun Donald Trump – som den nye messias – vil kunne fravriste maget. Ligeledes anvender en række kendte vaccinemodstandere konspirationsteorier til at begrunde deres modstand. De kan f.eks. fortæller, at vacciner indeholder mikrochips, der gør at regeringen kan overvåge befolkningen. Konspirationsteorier af denne type, har betydet at f.eks. flere børn er døde af mæslinger. Men hvad skal vi stille op med den type af teorier? En måde er at forsøge at mindske spredningen. I oplægget præsenteres en række værktøjer og zoomes ind på en etisk diskussion af to af disse værktøjer: Nudging (f.eks. af 'puffe' folk til ikke at dele misinformation på sociale platforme ved at markere visse udsagn med pop-up, der spørger 'er du sikker på at du vil dele dette indhold' etc.) og no-platforming (f.eks. at lukke en konto på et SOMA platform - som det f.eks. i 2021 skete for Trumps konto på Twitter). Men disse værktøjer lægger også op til en etisk diskussion. Er det manipulerende at anvende nudging? Er det i modstrid med ytringsfriheden af fjerne folk fra en platform? Foredragene er arrangeret af Filosofisk Forum. Fri entré. Finder sted i Trinitatis Sognehus.