25
Nov
Musikgudstjeneste
Tidspunkt
kl. 20:00 - 21:00Præst
Anne Edmond Pedersen
Adresse
Trinitatis Kirke,
Købmagergade 52A,
1150 København K
Beskrivelse
I efteråret 2025 fortsætter Trinitatis Natkirke udgivelsesrækken af podcasten ‘Sjælesang’, hvor vi sammen med en række danske musikere diskuterer og undersøger forholdet mellem kunst og Religion. I forbindelse med udgivelsen af de enkelte afsnit – deltager de forskellige musikere i en musikgudstjeneste i Trinitatis Natkirke. Til Sjælesang #24 har vi besøg af den danske sanger Jakob Falgren. Podcasten vil blive offentliggjort ca. to uger før musikgudstjenesten. Præst Anne Edmond Pedersen. Start kl. 20.00. Dørene åbner kl. 19.45. GRATIS ADGANG. Jakob Falgren er klar med sin debut som soloartist. Efter to årtier som turnerende musiker i både ind- og udland med artister som Trentemøller, Savage Rose og Bisse, er Jakob Falgren nu klar til at stå i front med sine egne sange. En ny retning er sat – med musik, der rammer lige dér, hvor livet føles mest ægte. De seneste år har Jakob Falgren brugt på at vende blikket indad og genfinde sin indre spillemandskerne. Resultatet er en række sange, der går lige i hjertet – levende og vedkommende, fulde af både smerte og håb. Det er musik for folket. Sange, man kan græde og grine til, danse og synge med på. Hans stemme og udtryk trækker tråde til kunstnere som Peter Sommer, Søren Huss og Kim Larsen, men Jakob Falgren har fundet sin helt egen lyd – formet af mange års erfaring og en dyb kærlighed til det håndspillede og ærlige.