18
Jun
Mod stjernerne
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Trinitatis Kirke,
Købmagergade 52A,
1150 København K
Beskrivelse
DR Vokalensemblet. Christoffer Møller, keyboards. Phillip Faber, dirigent. Billetter: 175 kr,/ unge u. 30 år 108 kr. på drkoncerthuset.dk Om koncerten: Phillip Faber er tilbage hos DR Vokalensemblet i en koncert, som hylder havet, stjernerne og vores store danske astronom Tycho Brahe. Nyd en sommeraften fuld af romantisk og moderne kormusik, som skuer mod himlen og stjernerne og ind i evigheden – i Trinitatis’ smukke kirkerum. For 450 år siden, i sommeren 1576, begyndte den store danske astronom Tycho Brahe opførelsen af Uranienborg – hans banebrydende laboratorium og astronomiske observatorium på øen Hven. Det markerede begyndelsen på en dansk fascination af himmelrummet og stjernerne, som strækker sig helt frem til i dag. Denne sommeraften tager vi på en musikalsk rejse fra havets dyb til himlen og stjernerne i selskab med DR Vokalensemblet og Phillip Faber. Repertoiret spænder fra 1800-tals klassikere af Grieg og Lange-Müller til nutiden med værker af populære moderne komponister som Eric Whitacre, Arvo Pärt og Phillip Faber selv. Musikken fra Hans Zimmers ikoniske soundtrack til filmen Interstellar (2014) sender os ud mod planeterne og stjernerne, mens Christoffer Møllers spritnye værk er inspireret af Tycho Brahes opdagelse i 1572 af en ny stjerne – et mystisk himmellegeme, som vi i dag ved var en supernova.