14
Aug
Fantastiske Stemmer
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Trinitatis Kirke,
Købmagergade 52A,
1150 København K
Beskrivelse
DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič er inviteret til at optræde på The BBC Proms, og denne aften kan du opleve deres turnéprogram ved en særlig koncert i Trinitatis Kirke, som både byder på danske sommersange og fantastisk kormusik fra fem århundreder. DR Vokalensemblet Martina Batič, dirigent Billetter: kr 175. Ungdomsbilletter kr. 108 . Kan købes på drkoncerthuset.dk Om programmet: Lige siden 1895 har den engelske musikfestival The Proms sat tonen i den klassiske musikverden, og i år får festivalen besøg af DR Vokalensemblet. Koret er nemlig inviteret til at optræde ved hele to koncerter på BBC Proms 2025, både sammen med DR Symfoniorkestret og ved deres egen koncert, som byder på danske sommersange og fantastisk kormusik fra over 500 år. Denne aften har du mulighed for at opleve hele koncertens program, som åbner med J.S. Bachs udtryksfulde motet Komm, Jesu, komm. Koret markerer også 500-året for renæssancemesteren Palestrinas fødsel med en af hans motetter for dobbeltkor og en nutidig fortolkning af Paola Prestini. Det er en stærk tradition for DR Vokalensemblet at have dansk musik med på turné, og denne gang gælder det vores danske nationalkomponist Carl Nielsens Tre motetter og klassiske sommersange fra den danske sangskat. Korets chefdirigent Martina Batič medbringer også kormusik fra sit eget hjemland af komponisten Uroš Krek, og koncerten afrundes af med to storslåede arrangementer for kor, hvor kærligheden er i centrum: Alma Mahlers sang Laue Sommernacht og Gustav Mahlers berømte Ich bin der Welt abhanden gekommen.