20
Feb
Foredrag: Kristne temaer og kosmisk mystik i middelalderens og renæssancens musik
Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:30Adresse
Trinitatis Kirke,
Købmagergade 52A,
1150 København K
Beskrivelse
Kristne temaer og kosmisk mystik i middelalderens og renæssancens musik. Komponist og dirigent, leder af Musica Ficta, Bo Holten. Om den middelalderlige kirkemusiks fuldstændig grundlæggende rolle i udviklingen af den vestlige polyfoni og for musikken frem til midten af 1500-tallet. Og om hvorledes især renæssancens polyfone mestre med baggrund i oldkirkens melodistof skaber en kosmisk mystik ud fra blandt andet forestillingen om sfærernes musik. Musik og resonans - Tilværelsens himmelske klangbund. I forårets foredragsrække spørger vi om, hvordan religiøse erfaringer og kristne temaer kommer til udtryk i musikken op igennem de forskellige perioder i musikhistorien. Kan man tale om, at musikken etablerer en kosmisk eller religiøs resonans? Hvad gør komponisterne for i musikken at åbne til dybere bevidsthedslag? Hvordan forkynder musikken? Der er fri entré. Dørene åbnes en time før. Der vil være et begrænset antal pladser. Foredragene finder sted i Trinitatis Sognehus, på nær 5. juni, der holdes i Vor Frue Kirke. Foredragsrækken er arrangeret i et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke.