14
Jan
Drømmegruppe
Tidspunkt
kl. 17:15 - 21:00Adresse
Treenighedskirken,
Grådybet 23,
6700 Esbjerg
Beskrivelse
Drømmenes visdom – et rum for fordybelse og åndelig vejledning Drømme kan åbne for sider af vores liv og os selv, som ikke altid er tilgængelige for vores vågne, bevidste opmærksomhed. Gennem drømmenes billeder og fortællinger kan noget, vi endnu ikke helt har forstået eller sat ord på, komme til syne. I drømmearbejdet undersøger vi drømmens symbolske og kreative sprog og lytter efter, hvad den kan fortælle os om vores liv, vores længsler og det, vi står i. For den, der er åndeligt søgende, kan drømmen også blive et sted for fordybelse og åndelig vejledning – en mulighed for at lytte efter Guds nærvær og den bevægelse, der kalder os dybere ind i livet. Vil du lære at forstå drømmenes kreative og symbolske sprog? Vil du lære at huske dine drømme og arbejde med dem? Er du nysgerrig på, hvad dine drømme kan åbne for i dit liv og din åndelige søgen? Vi arbejder konkret og erfaringsnært med deltagernes egne drømme. Drømmearbejdet er dybdegående og kræver en villighed til at undersøge sig selv med åbenhed og nysgerrighed. Du er velkommen til en samtale, hvor du kan høre mere om drømmearbejdet og få en fornemmelse af den måde, vi arbejder med drømme på. Dag/sted: Torsdage kl. 17.15 – 21 / Treenighedskirken Datoer: 14.jan., 4. marts, 15. april, 16. sep., 7. okt. og 2. december Pris: kr. 500, - for 6 gange ekskl. forplejning Tilmelding på www.treenighedskirken.dk