23
Mar

Fernisering

Tidspunkt
kl. 11:30 - 12:30
Adresse
Treenighedskirken, Grådybet 23, 6700 Esbjerg
Beskrivelse
Med værker af Lars Henning Andersen Lars Henning siger selv: ”Rejser rundt i verden, forskellige folkeslags fortællinger, religioner og episoder fra dagligdagen er det der inspirerer mig. Der er nok at tage fat på. Mange af billederne er har tydelige bånd til mine rejser i Mellemamerika, hvor jeg for år tilbage besøgte Mayaindianerne i Guatemala. Kulturen, dyr, fugle og ikke mindst klædedragternes farver har været med til at give mine farverige malerier et nyt udtryk. Senest har jeg været på en helt anderledes fantastisk rundrejse i Marokko”. ”Jeg maler ganske enkelt, fordi det er spændende. Der opstår altid noget, der ikke var tænkt på forhånd. Og den glæde, der er ved at blive færdig med et billede, giver mig et kæmpe kick og lyst til at fortsætte. I selve processen leder jeg efter ting som jeg kan gribe fat i og forædle. Jeg forsøger at bevæge mig frit på grænsen mellem det imaginære og det abstrakte, samspillet mellem kroppe, rum og landskaber er grænseløs. Denne proces kan tage lang tid, men pludselig er billedet for min del færdigt. Nu er det så op til tilskueren at digte sin egen historie”. Flere billeder kan også ses i gallerier Danmark, Norge og Polen, samt i mit atelier i Esbjerg. Hvis man vil se mere til Lars Hennings kunst og karriere, kan det ses på www.larshenning.dk Efter ferniseringen byder kirkens kunstudvalg på lidt godt til ganen.