14
Nov

Koncert med fløjte, sopran og orgel

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Tønder Kristkirke, Kirkepladsen 4, 6270 Tønder
Beskrivelse
Lørdag den 14. november kl. 15.00 Koncert med fløjte, mezzosopran og orgel Joachim Becerra Thomsen, Laura Mayer og Søren Christian Vestergaard Joachim Becerra Thomsen, der til daglig er solofløjtenist i Det Kongelige Kapel, er udnævnt til Årets P2 Kunstner 2026. I motivationen for tildelingen af prisen hedder det: ”Joachim Becerra Thomsen er en usædvanlig musiker, der spiller på hele paletten – og altid på højeste niveau. Som solofløjtenist og som kollektiv musiker i Det Kongelige Kapel. I alt fra tidlig barok til helt nyskrevne værker. Som festivalarrangør, som programansvarlig, og som udøvende. Altid med en lyst til at udforske, udfordre og finde nye veje, f.eks. ved at spille musik af ukendte kvindelige komponister eller spille i usædvanlige instrumentkonstellationer. Og altid med ildhu, nærvær og ambitioner på musikkens vegne.” Laura Mayer er dansk-tysk mezzosopran og tilknyttet The Wilhelmsen Opera Studio for Young Singers ved Den Norske Opera & Ballett. I 2026 synger hun Lucretia i Benjamin Brittens The Rape of Lucretia i en WOYS-produktion på Den Norske Opera & Ballett med Peter Langdal som instruktør og James Sherlock som dirigent. I oktober 2026 synger hun Carmen i Bizets Carmen ved Den Jyske Opera. Laura Mayer er uddannet ved Bavarian Theatre Academy August Everding og University of Music and Performing Arts Munich. Hun er født i 1996, har dansk og tysk nationalitet og er bosat i Oslo. Med en fortid som organist ved Jægersborg Kirke og 2. Organist ved Københavns Domkirke kom Søren Christian Vestergaard i 2007 til Trinitatis Kirke (den med ”Rundetårn”). I oktober 2021 modtog Søren Christian Vestergaard Frobeniusfondens store pris for ”en enestående indsats som musiker, pædagog og formidler af kirkemusik i almindelighed og orglet i særdeleshed”. Søren Christian Vestergaard er uddannet i 1993 med Kirkemusikalsk Diplomeksamen på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og har desuden studeret i Wien, Hamborg og Paris. Som orgelsolist har Søren Christian Vestergaard spillet i Danmark og det meste af Europa, hvortil kommer utallige opgaver som akkompagnatør og continuospiller for bl.a. Ars Nova (Paul Hillier), Musica Ficta (Bo Holten), Vokalensemblet GAIA (Søren K. Hansen), Livgardens Musikkorps og DR Vokalensemblet (Fredrik Malmberg). Siden 1999 har Søren Christian Vestergaard desuden virket som orgellærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han i øvrigt tidligere på året blev udnævnt til professor.  Gratis entré / adgang fra kl. 14.30