1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Nyheder

En aften med Anja Lovén - om Afrikas heksebørn

FOREDRAG MED ANJA LOVEN

d. 14. september kl. 19 i Foulum/Formyre Kulturhus

 

Har du nogensinde haft lyst til at gå 100% efter dine drømme? Til at følge dit hjerte og satse alt for én sag?

 

Anja Ringgren Lovén er kendt som den nordjyske kvinde, der opgav fast løn, materielle goder og Danmarks trygge rammer til fordel for Afrikas heksebørn. Hun har etableret sin egen nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, og i dag bor og arbejder hun i Nigeria, hvorfra hun driver sit eget børnehjem.

 

Anjas foredrag handler om overtroen i Nigeria, livet på hendes børnehjem, og om at træffe valg med hjertet, om at have mod til at gå utraditionelle veje og ikke mindst om at gøre det, man er bedst til. Foredraget varer 2 timer med en indbygget pause på 15 min.

 

Foredraget afholdes i samarbejde med Foulum/Formyre Kulturhus. Pris: 125 kr.

Der vil være gratis kaffe og kage. Mulighed for at købe øl og vand.

 

Kun 120 pladser. Billetter bliver solgt efter "først til mølle" princippet. Billetter registreres i dit navn efter betaling, evt. via mobilpay 54402, eller send en mail til FF.kulturhus@gmail.com.

Jørgen Carlsen taler om "forundringsparathed" ved opstillingsmøde i Foulum

Der skal være valg til menighedsrådet i Tjele og Nr. Vinge, og det skal fejres! Derfor inviterer det nuværende råd på kaffe, kage og foredrag i anledning af opstillingsmødet, som afholdes tirsdag d. 13. september kl. 19 i Foulum og Formyre Kultur- og Forsamlingshus.

 

Foredraget holdes af forstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole, som har fundet på et nyt ord. Der tales så meget om, at man skal være forandringsparat, men det er langt vigtigere at være forundrings-parat, dvs parat til at undres over tilværelsen. Jørgen Carlsen mener, at en god højskolesang skaber forundringsparathed og stimulerer vores fornemmelse for livets underforståede under. Det vil højskoleforstanderen med højskolesangbogen i hænderne give forskellige eksempler på.

 

Inden foredraget er der opstillingsmøde til menighedsrådsvalget. Alle, der interesserer sig for liv og vækst i Tjele og Nr. Vinge sogne, opfordres til at deltage. Til opstillingsmødet forsøger deltagerne, om de kan danne en fælles kandidatliste.

 

I år har rådet valgt at slå det årlige menighedsmøde sammen med opstillingsmødet. På menighedsmødet aflægger formanden beretning om kirkens og menighedsrådets arbejde, kirkernes regnskab for 2015 bliver gennemgået, og budgettet for 2016 fremlægges. Derefter er det muligt at kommentere menighedsrådets arbejde og komme med nye idéer.