03
Dec

MGK-julekoncert i kirke og sognehus

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:30
Adresse
Tjæreborg Kirke, Østre Strandvej 19, 6731 Tjæreborg
Beskrivelse
Denne aften er der julestemning for alle pengene, når MGK-eleverne fra Esbjerg indtager Tjæreborg Kirke og Sognehus.  MGK i Esbjerg er et kraftcenter for unge, talentfulde musikere, der både tør og kan begejstre deres publikum – og det bliver tydeligt denne aften! Eleverne arbejder sammen på kryds og tværs alt efter, hvilken musik der skal spilles, og hvilken besætning der kræves. I år medvirker syv klassiske musikere: to strygere, to sangere og tre  pianister. Repertoiret bliver derfor alsidigt og vil byde på både kammermusik og soloindslag. Der vil selvfølgelig være julemusik på programmet, men også andre musikalske perler, som eleverne arbejder med i øjeblikket. MGK-koret deltager også under ledelse af Pia Hansen, og her medvirker alle 28 elever fra MGK’s rytmiske, klassiske og sangskriverlinje. Koncerten, der også byder på fællessang, er delt i to afdelinger: Første afdeling i kirken og anden afdeling i Sognehuset. Alle er velkomne!