30
Okt

Fordybelsesfredag: Noah Rosanes Refleksionskoncert kl. 19.30 i kirken

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Timotheus Kirke, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby
Beskrivelse
Oplev Noah Rosanes’ Refleksionskoncert i Timotheuskirken Hvor musik, teknologi og publikums refleksioner forenes Den 30. oktober inviterer komponist, guitarist og kunstner Noah Rosanes til en sanselig og nærværende Refleksionskoncert i Timotheuskirken. Her bliver publikum guidet ind i et stemningsfuldt univers af ambient guitar, stemme og atmosfæriske lydlandskaber, skabt til ro, fordybelse og eftertanke. En Refleksionskoncert er et interaktivt koncertformat, hvor musik, lys, teknologi og publikums egne refleksioner forenes. Undervejs får publikum mulighed for anonymt at indsende de tanker og refleksioner, der opstår under koncerten. Aftenen kulminerer i et fælles refleksionsværk, hvor AI-stemmer vækker publikums egne ord til live over musikken. Resultatet er en særlig oplevelse, hvor man ikke kun lytter til musikken, men også får et sjældent indblik i de tanker, der opstår hos de mennesker, man deler rummet med. Noah Rosanes har tidligere præsenteret sine Refleksionskoncerter på markante steder som Planetarium, Roskilde Domkirke, Skovtårnet og Møns Klint, hvor formatet har skabt stærke og udsolgte koncertoplevelser. Koncerten i Timotheuskirken bliver en mulighed for at opleve et koncertformat, der giver publikum tid til at stoppe op, lytte indad og mærke forbindelsen mellem musik, stilhed, teknologi og menneskelige refleksioner. Dato: 30. oktober kl. 19.30 Sted: Timotheuskirken, Valby Kunstner: Noah Rosanes