29
Mar
Gudstjeneste i Thorsager Kirke
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Thorsager Kirke,
Kirkevej 9A,
Thorsager,
8410 Rønde
Beskrivelse
Palmesøndag - Vi synger påsken ind med Djurs Kammerkors opførelse af værket The Crucifixion af den engelske komponist John Stainer. Solister Andreas Winther, bas og Kristian Bordoy, tenor. John Stainer levede og virkede hele sit liv i London fra 1840-1901, og var en af sin tids mest anerkendte og spillede komponister. I dag er han stort set kun kendt for dette værk, til gengæld er det et af de mest opførte påskeværker i England. The Crucifixion er den gribende fortælling om Jesu lidelse og død fra Getsemane have til døden på korset på Golgata sat i musik i en form hvor John Stainer er inspireret af J.S.Bachs Matthæuspassion. Musikken vil derfor være flotte korsatser, solistarier og recitativer samt koraler og fællessalmer hvor publikum får lov til at synge med. Solistpartierne synges af Andreas Winther, bas samt Kristian Bordoy, tenor. Det er virkelig smuk og gribende musik og der venter derfor tilhørerne en god optakt til den stille uge. Sognepræst Dorit Wium Andersen medvirker, Judith Völker akkompagnerer på orglet og Helle Sandberg Zederkof dirigerer.