08
Okt
Ingemanns trioen - Livet, lyset og sangens mirakel
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Tersløse Kirke,
Skellebjergvej 2,
4293 Dianalund
Beskrivelse
Ingemann-trioen tilbyder en sang- og musikfortælling om romantikkens store digter Bernhard Severin Ingemann: om hans liv og digterunivers og hans samtid. Vi synger og spiller et udvalg af Ingemanns sange i nye, men genkendelige fortolkninger. Sange og fortælling kædes sammen. Undervejs fortæller vi: om hans lykkelige barndom i præstegården i Torkilstrup - om ungdommen i København med sygdom, depression og krigstraume – og om voksenlivet i Sorø med sin elskede Lucie. om hans digterunivers: salmerne, sangene, digtene, romanerne og eventyrene om de litterære og religiøse fighter mellem ham romantikkens andre ”store”. om hans udogmatiske og grænseløse religiøsitet. om samtiden med politisk, økonomisk og militært kaos – Danmarks store deroute – og om Guldalderen og om hvordan lyset hos Ingemann altid vinder over mørket. Og så gør vi os tanker om, hvad der gør ham relevant også i vores egen samtid. Vi starter programmet med at synge sammen med publikum. Musikken De tre rutinerede musikere har rødder i jazzen, folkemusikken, teatermusikken, latinamerikansk musik og i visetraditionen. I Ingemann-trioen mixes rødderne til et nyt musikalsk udtryk i de vidunderlige sange. Til enkelte af sangene præsenteres ny musik. Ingemann-trioen består af: Jakob Kiørboe Sang, fortælling og percussion m.m. Torben Heegaard Sopran, altsax, tværfløjte m.m. Johannes Madsen Keyboard