01
Nov
Alle helgen gudstjeneste i Tamdrup kirke ved Dorte Stenberg Isaksen
Tidspunkt
kl. 11:00 - 12:00Præst
Dorte Stenberg Isaksen
Adresse
Tamdrup Kirke,
Tamdrup Kirkevej 1,
8700 Horsens
Beskrivelse
Alle Helgens søndag, den 1. november, mindes vi dem, vi mistede i årets løb. Det sker i Tamdrup kirke, hvor der er gudstjeneste kl. 11:00. Det er en gammel tradition, at vi i kirken læser navnene op på dem, der er døde fra Alle Helgen sidste år til nu. Alle der er døde og begravede i Tamdrup sogn og alle med tilhørsforhold til Tamdrup sogn. Gudstjenesten vil være præget af lystænding, musik, sang, korte, meditative, poetiske mini-prædikener, navneoplæsning, stilhed og eftertanke. Det er en gudstjeneste, hvor man i særlig grad kan bære sin sorg, sit vemod og sine tanker om liv og død, om tro, håb og kærlighed, om fortid, nutid og fremtid med sig ind på kirkebænken – og forvente at blive mødt med ord, lys og musik, der taler ind i alt det, man kommer med. Under hele gudstjenesten er det tanken, at der skal stå tændte lys i et kors af ”sandkasser” på gulvet foran døbefonten. Lysene er nogle, vi har i kirken: Fyrfadslys i små glasstager. Kl. 10:45, altså 15 min. før gudstjenesten begynder, spilles der dæmpet musik og så er det meningen, at man kommer og tænder sit lys og stiller det i ”sandkasserne” på gulvet foran døbefonten. Alle er velkomne til Alle Helgen gudstjenesten i Tamdrup kirke. Der er kirkekaffe efter gudstjenesten.