04
Mar

Foredrag i Tamdrup præstegård om en seks ugers seniorrailtur

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:30
Sted
Tamdrup konfirmandstue
Beskrivelse
10.000 kilometer i seks lande og med 31 tog! Vi byder på spændende foredrag, sang, kaffe og kage. Kan man sove i et nattog med en 24-årig ukendt blondine i køjen ved siden af? Kan man »overleve« otte timer i et togsæde med ens ægtefælle og Netflix som eneste underholdning? Hvordan finder man vej på en banegård i en italiensk storby med tusindvis af passagerer på vej på ferietrip? Kan man snige sig til, helt illegalt, at snuppe et foto af det balsamerede lig af Sankta Lucia i Venedig? Kan man overleve seks uger med fire par underhylere og tre t-shirts? Det er bare nogle af de mange spørgsmål, man kan få svar på ved et foredrag i Tamdrup præstegård. Ægteparret Steen og Karen Hebsgaard fra Ikast valgte som pensionister i foråret 2023 at tage på to gange tre ugers interrail – seniorrail må man vel kalde det. Foredraget vil være ledsaget af et udvalg af de hundredvis af fotos, der blev optaget undervejs, og parret vil naturligvis svare på spørgsmål om hvorfor, hvordan og hvor meget.