09
Dec

Julekoncert med Lille Muko

Tidspunkt
kl. 20:00
Adresse
Frederiksholm Kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
Beskrivelse
Velkommen til en fantastisk julekoncert i Frederiksholm kirke med Universitetskoret Lille MUKO. Lille MUKO er et fremtrædende klassisk kor fra København. Koret består af nuværende og tidligere musikstuderende såvel som andre kvalificerede sangere.Efter en række velkendte julesange opføres Heinrich Schütz’ berømte Magnificat, Marias lovsang, som Maria synger efter at have mødt Johannes Døberens mor, Elisabeth. Efter Marias lovprisning af Gud kommer Benjamin Brittens lovprisning af Maria, A Hymn to the Virgin, som han skrev, da han var helt ung. Således er scenen sat til Jesu fødsel, som beskrives i Francis Poulencs smukke julemotetter, der slutter ”Hodie Christus natus est” - i dag er Kristus født. I koncertens sidste afdeling hyldes Jesus og skaberværket i Ola Gjellos Sanctus, inden koncerten slutter som den startede med velkendte danske julesalmer.Koret blev stiftet i 1967 og er en udløber af MUKO, der er Københavns Universitets kor af musikstuderende. Lille MUKO har stadig tilknytning til Københavns Universitet, hvor koret ofte fungerer repræsentativt ved officielle lejligheder.Igennem indspilninger, nationale og internationale aktiviteter arbejder koret for at udbrede kendskabet til specielt dansk og skandinavisk kormusik.Ole Faurschou er ny dirigent for koret siden 2020.