24
Sep

Livsoplysningens bog - Højskolesangbogen

Tidspunkt
kl. 19:30
Sted
Sognegården
Beskrivelse
Højskolesangbogen er om nogen højskolernes og efterskolernes bog. Den tjener ikke alene den folkelige fællessang, men også selve livsoplysningen. Når vi synger, synger vi sammen og det kan i sig selv være godgørende. Men vi synger også noget og om noget - vi "Synger om hvad livet vil hver dag vi er til stede", som det lille citat af Jens Rosendal fastslår på første side i Højskolesangbogens 19. udgave.  Sammen går vi derfor på besøg i en række nye og gamle sange, der kan inspirere alle aldre til livsmod og livtag med tilværelsen i verden af i dag. Ikke mindst vil vi gøre os umage med at falde over sange, der i poetiske vendinger taler tidens selvfølgeligheder imod. Sange som kan inspirere til gode og meningsfulde samtaler mellem generationer.  Foredraget henvender sig til konfirmandforældre, bedsteforældre, faddere og andre, der holder af et eller flere unge mennesker eller bare gerne vil høre om, hvordan vi alle kan finde livsrod og livsmod i tekster, som sangene er blevet til af.