19
Apr
Søndagsretræte - Taknemlighed
Tidspunkt
kl. 18:00Adresse
Sundby Kirke,
Amagerbrogade 71,
2300 København S
Beskrivelse
Temaet for denne aftens søndagsretræte drejer sig om taknemlighed og "skatte givet af Gud". De første to timer vil indebære en række meditationer guidet af Nobu Igarashi. Meditationerne vil kredse om de ting, som er blevet os givet hver især, og som kan være kilde til taknemlighed; Talenter, familie og venner, oplevelser, vi har modtaget, og oplevelser, vi har givet til andre. Den sidste time vil være en kreativ meditation ved Sofie Alhøj, også med temaet taknemlighed. Alle er velkomne til én, to eller tre timer. Der er pause fra 18.45-19.00 og fra 19.45-20.00. Det er hensigtsmæssigt at komme eller gå i pauserne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendigt. Om guiderne: Nobu Igarashi er oprindeligt fra Japan, og har været buddhist, men blev kristen som 20-årig. I dag kombinerer han buddhistiske åndedrætsøvelser med kristen spiritualitet. Sofie Alhøj har været ansat som retrætevært i Sundby kirke siden 2023. Hendes tilgang til meditation er primært præget af pædagogikken på Vækstcentret i Nørre Snede.