21
Jan

Sogneaften "To Unges oplevelser fra Hong Kong og Kina"

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Struer Kirke, Kirkegade 42B, 7600 Struer
Beskrivelse
Kom og hør en frisk, ny oplevelse af Hong Kong og Kina. Johanna Kamstrup og Signe Bredvig Kristensen kom hjem før jul efter tre måneder i Hong Kong, hvor de dels har arbejdet på den danske sømandskirke og dels på det nordiske og kinesiske, kristne center, Tao Fong Shan. De har været en uge i Nanjing, Kina. Her har de besøgt bibeltrykkeriet, som er verdens største trykkeri. De har besøgt det teologiske præsteseminar i Nanjing, som er den kinesiske kirkes centrale uddannelse for kommende præster. I Hong Kong har de oplevet livet på en sømandskirke, besøgt danske skibe, undervist børn i dansk og meget mere. De har besøgt kirker, kinesiske templer, oplevet folkelivet og den fremmedartede kultur. I ord og billedet vil de fortælle om deres mange indtryk. Johanna og Signe er udsendt af provstikomiteen for Kirken i Verden i Struer, Holstebro og Lemvig provstier. Vi skal bruge et ungt par igen til efteråret, hvis du kender nogen (fx børnebørn), der kunne tænke sig en lignende oplevelse, så kontakt Hans Vestergaard Jensen. Kom og hør Johanna og Signes spændende oplevelser. Pris 35 kr. inkl. Kaffe. Vel mødt til en spændende aften!