07
Apr

Sange fra de nordiske lande

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Store Tåstrup Kirke, Tåstrupvej 50, Tåstrup, 4370 Store Merløse
Beskrivelse
Tirsdag den 7. april klokken 19.00 ved Jeannet Ulrikkeholm.  Kom og syng med på nordiske sange. Denne aften vil vi høre og synge sange fra Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island, Færøerne og Grønland. Alle sangene synges på dansk – nogle af dem som fællessange. De fleste af sangene er skrevet af store forfattere, der har levet et spændende liv, og som har været aktive på mange fronter. Kom med om bag de forfattere, der har skrevet teksterne til mange af de nordiske sange i højskolesangbogen, og få lyst til at læse flere af deres værker. De danske sange er skrevet af bl.a. H.C. Andersen, Tove Ditlevsen og Piet Hein.  Det er et festligt program, hvor man bliver underholdt og samtidig får stof til eftertanke. Jeannet Ulrikkeholm synger og akkompagnerer på guitar, cello og guitarlut. Jeannet er mezzosopran, cand.mag. i fransk og italiensk, forfatter, dansklærer og foredragsholder, så det er en sanger med stor viden, stor stemme og stor fortælleglæde, som gæster kirken denne aften. Kom glad, og gå beriget hjem. Der er gratis adgang og kaffe og kage i pausen.