02
Nov
Allehelgens gudstjeneste
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00Præst
Charlotte Roel Adams
Adresse
Sankt Katharina Kirke,
Kirketorvet 9,
4660 Store Heddinge
Beskrivelse
Kære dig, som har mistet en af dine kære… Den første søndag i november er det Allehelgensdag. Allehelgensdag er en dag til at mindes dem, vi har sagt farvel til – både i det forgangne år og dem, der stadig lever i vores savn. Det er en dag fyldt af håb, lys og fællesskab midt i sorgen. I Sankt Katharina Kirke inviterer vi til en allehelgensdagsandagt søndag den 2. november 2025 kl. 16.00. Ved andagten vil navnene på de kære, der er gået bort siden sidste Allehelgensdag, blive læst op. Vores Kantori synger smukke salmer, og vi tænder lys som symbol på, at kærligheden og mindet lever videre. Efter andagten går vi sammen til kirkegården. Her er der mulighed for at sætte lys og medbragte blomster på gravene eller ved fællesgraven. Vi byder samtidig på en kop kakao i kapellet til at varme sig på. Alle er hjerteligt velkomne. “Gud er lys, og der er intet mørke i ham.” (første Johannesbrev, kapitel 1, vers 5) Med venlig hilsen Sankt Katharina Kirke