1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

10
Feb
Åben Kirke - Mette er tilstede
Tidspunkt: kl. 16:00
Adresse:
Sthens Kirke
Egevænget 2
3000 Helsingør
Beskrivelse:
Sthens kirke - Åben kirke Åben kirke, onsdage kl. 16-17, i den mørke tid og frem til påske. I denne tid er der meget, der ikke er som det plejer at være. Vi kan ikke komme ud som vi plejer. Vi kan ikke se så mange som vi plejer – og savnet efter og bekymringen for vore kære, når vi ikke må besøge hinanden, vokser. Vi ved, at vi skal udvise tålmodighed, og vi prøver at gøre alt det vi får at vide vi skal. Glæder os over fremgang og godt nyt, og det styrker håbet. Men vi hungrer efterhånden efter at komme fri, vi længes efter lys i mørket. I kirken er der fred og ro og tid til at komme med de bekymringer og tanker som vi hver især bærer rundt på, og som noget nyt vil vi åbne kirkerummet for personlig andagt, hver onsdag eftermiddag i den mørke tid frem mod påske. I tidsrummet kl. 16-17 vil kirkerummet være oplyst med levende lys. Der vil være mulighed for at tænde et lys, bede en bøn, eller bare sidde i sine egne tanker. Der vil være musik i begyndelsen af timen, men derefter stilhed. En af kirkens præster vil være til stede under hele forløbet, og der vil også være mulighed for stille samtale efter behov. Måske ses vi? Vi begynder onsdag d. 20. januar. Vel mødt!
TILBAGE