24
Sep

Aften med Indhold ved Sidsel Nyholm

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør
Beskrivelse
Foredrag ved Kristeligt Dagblads udenrigsredaktør Sidsel Nyholm taler om ”Hvorfor Trump vandt valget i 2024” Vi var ikke i tvivl om, hvad emnet for den første ”aften med indhold” skulle være her i 2025: Trump. Vi har nu i 9 år prøvet at forstå, hvad der dog skete i november 2016, da Trump første gang blev valgt – hans første præsidentperiode 2017-21 og nu hans genvalg i november 2024 og hans første halvår som præsident. En af dem, der har hjulpet mange af os med at forstå USA, er Kristeligt Dagblads udenrigsredaktør Sidsel Nyholm, der denne onsdag vil komme og gøre os alle klogere på, hvad der kan være baggrunden for, at Trump vandt valget nu i november 24, og hvorfor også mange kristne kirker støtter ham. Sidsel Nyholm var - før hun blev udenrigsredaktør - USA-korrespondent for Kristeligt Dagblad fra 2006- 2022, først i New York fra 2006-2011 og derefter i Los Angeles.  Hun er uddannet cand.comm i journalistik og historie fra Roskilde Universitetscenter i 2003 og har tidligere været ansat på Dagbladet Information og Berlingske.  Hun har blandt andet bidraget til bogen "Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA’s litteratur" (2010) og oversat og redigeret bøgerne "What Does Memory Taste Like" (2017) og "In My Blood" (2018). Sidsel Nyholm blev født i New Delhi i 1977. Ingen tilmelding! Pris for foredrag og let anretning kr. 40 Adresse: Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør