04
Okt

Vandrekoncert

Tidspunkt
kl. 13:00 - 14:00
Adresse
Spentrup Kirke, Hastrupvej 1, 8981 Spentrup
Beskrivelse
Den prisvindende sangskriver og historiefortæller MC Hansen kommer til Spentrup Kirke. Forestil dig John Steinbeck læse højt på Benny Andersens terrasse, mens Niels Hausgaard fortæller jokes til Carl Nielsen, der spiller på klaveret. MC Hansen siger selv:  Jeg er vild med historier. Vild med at fortælle dem, vild med at høre dem og vild med at finde på dem. Der er historien om min morfar, der var postbud på den samme postrute i 42 år og døde midt i en sætning under sin guldbryllupstale til sin kone. Der er historien om terrorangrebet på Krudttønden i 2015. Eller den om Balle-Lars, der i 1858 skød og dræbte en enke i Ugledige og blev hovedperson i Danmarkshistoriens næstsidste offentlige henrettelse. Mit univers er befolket med originaler fra min hjemstavn ved Præstø Fjord. Med par, der længes efter forældreskabet. Katte, der bliver kørt over ved købmand Flemmings butik, og det meste derimellem. Som en del af Turbinen på Gå-tour gæster MC Hansen Spentrup Kirke. Flere oplysninger om vandretur, koncert og billetter på www.turbinen.dk.  Arrangementet er en del af det årelange gode samarbejde mellem Turbinen, Spentrup Præstegård og menighedsrådet.