04
Nov
Litteraturkreds
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Sted
Spentrup SognegårdBeskrivelse
Den dag Nils Vik døde af Frode Grytten (2023) Nils Vik står op en dag og ved, at det er hans sidste. Han gør alt det, han plejer. Han gør alt en sidste gang, inden han går ned til vandet og ombord i sin båd. Han stævner ud fra de levendes land og sejler mod de dødes. Ombord på båden er hans hund Luna, og på deres færd støder de to på gamle kendinge, som står på bredden og ved anløbsbroer og byder Nils velkommen ind i de dødes rige. Vi hører om relationer, som har været udfordrende og hårde, som både har bidraget til glæde og sorg. Der er ikke noget liv, der blot leves sort eller hvidt. Livet er netop alt muligt der ind imellem. På sejlturen får vi fornemmelsen af, at Nils tid går i stå, samtidig med at vi introduceres for personer, som har spillet en rolle i Nils liv, og hans liv fremskrives baglæns, mens han selv bevæger sig frem mod enden. Det kan umiddelbart synes hårdt og tungt, at det skal handle om døden, og den realitet at vi alle skal herfra en dag, men Frode Grytten formår at skrive en livsbekræftende historie frem. Om livslang kærlighed, en glæde ved det almindelige, og dertil hvor livsopretholdende vores relationer til andre er på både godt og ondt.