15
Sep
Klokkemuseet - Reformationen i Sønderjylland
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Sommersted Kirke,
Kirkevej 17,
6560 Sommersted
Beskrivelse
Tirsdag den 15. september kl. 19.00 på Klokkemuseet Reformationen i Sønderjylland ved Lennart S. Madsen, fhv. museumsinspektør, Museum Sønderjylland I sommeren 1525 ankom Frederik 1’s ældste søn, Christian til Haderslev. I forbindelse med sit kommende giftermål havde faderen overladt ham Haderslev og Tørning len i hertugdømmet Slesvig til underhold. I august indsatte Christian sognepræsten i Vonsbæk kirke og indledte dermed Reformationen i hertugdømmet og i sidste ende også i kongeriget Danmark. Sønderjylland kom således igennem de efterfølgende godt ti år til at udgøre den smeltedigel, hvor reformationens gennemførelse blev testet, og hvor de personer samledes, der skulle få stor betydning for Reformationen i kongeriget Danmark 1536. Foredraget vil skildre hertugdømmet og den katolske kirke, som de så ud kort før Reformationen, den unge Christians vej til Martin Luther og hans tanker, gennemførelsen af Reformationen i de forskellige områder af hertugdømmet, samt hvad der siden hændte.