30
Sep
Musikforedrag
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Sommersted Kirke,
Kirkevej 17,
6560 Sommersted
Beskrivelse
Legendernes tid! Finn Sigfusson og Jens Kaa Onsdag den 30. september kl. 19.00 Sommersted Kirke Oplev et stemningsfuldt musikforedrag om tiden, da jazzen blomstrede i 1960ernes Aarhus. Jazzens store navne fra ind- og udland lagde vejen forbi det legendariske spillested Bent J, og Finn Sigfusson oplevede det hele fra første parket med kontrabassen i hånden. Det var en tid præget af kontraster: klassisk musik om dagen og jazz om aftenen. Bent J er kommet på museum, mange af legenderne er borte, men musikken lever videre. Denne aften spiller Jens Kaa duo med Finn Sigfusson, og publikum inviteres med på en musikalsk rejse fyldt med levende fortællinger, billeder og personlige anekdoter. Finn Sigfusson har spillet cello i Sønderjyllands Symfoniorkester i 46 år og er fortsat aktiv jazzmusiker i flere orkestre. Han fortæller historien om et liv med kontrabassen i centrum fra ungdommens vilde jazzår over et langt arbejdsliv i den klassiske musik til genopdagelsen af ungdommens glød som senior. En aften med musik, minder og fortællinger fra en svunden men stadig levende tid.