05
Nov

Temaaften om dåb

Tidspunkt
kl. 18:30
Adresse
Solvang Kirke, Remisevej 10, 2300 København S
Beskrivelse
Hvordan skal dåbsritualet i Folkekirken se ud i fremtiden? Hvad betyder dåben egentlig – og hvordan kan vi tale om det på en måde, der giver mening i vores tid? På denne temaaften sætter vi fokus på dåben og det nye dåbsritual, som folkekirkens dåbskommission arbejder med netop nu. Vi vil tale sammen om: Hvad indeholder det nye dåbsritual? Hvilke sproglige formuleringer kan gøres mere nutidige? Hvad sker der i dåben: Er det en genfødsel, syndernes forladelse eller det at blive Guds barn? Hvorfor er det vigtigt med et fælles dåbsritual for hele folkekirken som helhed? Aftenen bliver en blanding af oplæg og samtale, hvor der både er plads til nysgerrighed, refleksion og dialog. Måske ender vi endda med at formulere et fælles høringssvar til dåbskommissionen. Alle er velkomne – uanset om du er døbt for nylig, for mange år siden eller blot er nysgerrig på dåbens betydning i dag.