18
Maj
Gudstjeneste med forsommermøde
Tidspunkt
kl. 14:00 - 15:00Kirkedag
4. s. e. påskePræst
Jesper Hartvig Svärd
Adresse
Sankt Mikaels Kirke,
Kirkevej 9,
Sdr. Nærå,
5792 Årslev
Beskrivelse
Invitation til Forsommermøde med gudstjeneste og foredrag, søndag den 18. maj klokken 14.00
I år gør vi noget lidt anderledes og flytter vores traditionelle sommermøde til forsommeren! Vi glæder os til at byde jer velkommen til en inspirerende eftermiddag søndag den 18. maj.
Programmet starter kl. 14.00 med en hyggelig gudstjeneste i Sønder Nærå Kirke, hvor vi sammen kan nyde kirken og den fredfyldte stemning. Efter gudstjenesten inviterer vi til et spændende foredrag med vores fungerende sognepræst Jesper Svärd, der holder et "foredrag fra hjertet om Fyns eneste rundkirke, Horne Kirke".
Horne Kirke er en unik perle med rødder tilbage til korsfarertiden, fyldt med fascinerende kirkekunst og historie. Kirken har også en forbindelse til filmen Adams Æbler, der for præcis 20 år siden blev optaget her. Foredraget vil også give en forsmag på vores kommende sogneudflugt til Faaborg den 7. september, hvor vi blandt andet besøger den nyistandsatte Helligåndskirke i Faaborg til gudstjeneste, ser Horne Kirke og på hjemvejen stopper ved en skøn kirkeruin med udsigt over det sydfynske øhav mm.
Vi krydser fingre for, at det gode majvejr er med os, så vi efter gudstjenesten kan nyde en kop kaffe og en slagsnak i præstegårdshaven eller i kirkeladen.
Det bliver en eftermiddag fyldt med inspiration og historie – og vi håber, I vil være med til at gøre den endnu mere speciel. Måske er der nogle, der også opdager noget helt nyt om Sønder Nærås krigeriske fortid… hvem véd;-)
Vi glæder os til at se jer alle!