Ord, digte og vers til trøst og opmuntring i Corona tider og til påsken fra sognepræst Mette Mommsen
4. maj 2020
Vi skal leve, så godt vi formår
Mange af os lever i øjeblikket i usikkerhed om, hvordan Corona-pandemien kommer til at udvikle sig, og hvordan fremtiden ser ud. Bliver det hele snart bedre eller skal vi prøve at isolere os, så godt vi kan det næste års tid? Bliver det hele værre, nu hvor vi langsomt åbner samfundet op igen? Ja, der er mange spørgsmål og der er ikke særligt mange svar. For vi har ikke prøvet sådan en pandemi i moderne tid. Derfor vil der nok være flere spørgsmål end svar. Et endeligt opgør om den strategi vi valgte her i Danmark, kommer først, når alt dette er overstået. Indtil da MÅ VI LEVE, SÅ GODT VI FORMÅR. Men det er jo ikke første gang, at vi må kæmpe, isolere os, trække mørklægningsgardinerne ned og i trods bevare et håb om bedre tider. Faktisk er det lige præcis 75 år siden at vi blev befriet fra tysk besættelse. 4. maj 1945 om aftenen lød der i radioen, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Befrielsesbudskabet udløste kæmpe glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapitulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8.00 om morgenen. Sådan en dag hvor vi igen kan løbe ud på gader og stræder og omfavne hinanden og glæde os sammen, skal nok komme. Hvornår den dag kommer, ved vi ikke. Indtil da, må vi leve, så godt vi formår. Vi sætter stadig lys i vinduerne 4. maj om aftenen og vi sender regnbue-emoijs afsted på Facebook, på børns tegninger kloden rundt og på sms´er. Hvorfor? Fordi vi håber.
Vi håber på lyset, vi håber på bedre tider, vi satser på regnbuen som symbol på håb, på fred og på at alt bliver godt igen.
Håb er også at synge med Philip Faber og Grundtvig: ’Morgenstund har guld i mund’, der sætter ord på, hvad nåden og håbet er: ”Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde.”
Jeg prøver også i disse tider at stole på Guds nåde. Jeg er ikke herre over, hvad der tilstøder mig, men jeg er herre over, hvordan jeg reagerer på denne krise. Derfor vælger jeg at leve, så godt jeg formår.
Hvis myndighederne og politiet giver lov, så ses vi forhåbentligt til en kombineret pinse og befrielsesgudstjeneste i Røgen skoven 31. maj kl. 11.00 med sang, harmonika, en kold øl og sodavand, Guds ord og bøgen, der står grøn.
3. april 2020
RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE: Ord, digte, salme, højskolesang og refleksioner til påskeugen af sognepræst Mette Mommsen
Palmesøndag:
”Du kom med alt det der var dig
Og sprængte hver en spærret vej
Og hvilke forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
Og vildt og fyldt med tøbrudsfart
Og alting råbte: lev det! (Jens Rosendal)
Lev livet! Sangen er skrevet som afslutningssang til et Klods Hans teaterstykke på Løgumkloster Højskole. Man kan se både Klods Hans og Jesus for sig. Den ene kom ridende på en ged, den anden på et æsel. Klods Hans vandt prinsessen og det halve kongerige, Jesus vandt lidelsen, korset, mørket, døden, opstandelsen og hele Guds kærlighedsrige.
Skærtorsdag:
Skærtorsdag er aftenen hvor Jesus spiser det sidste måltid med sine venner. Han ved at Judas vil forråde ham og han ved at Peter vil fornægte ham. Alligevel vasker han sine venners fødder. En gestus, der skal vise, at han tilgiver dem. Skær betyder ren på gammeldansk. Torsdag i påskeugen er altså ren og skær trods forræderi og fornægtelse. Skærtorsdag er også aftenen hvor Jesus indstifter nadveren. Nadveren eller måltidet, som vi holder hver eneste søndag i kristne kirker verden over. Tilgivelsens måltid.
Opskrift på nadverbrød i isolation:
1 kg. telefonsamtaler
1½ dl. frisk luft
200 g. pligter
150 g. læsning, musik eller film
1 spsk. hilsner
2 tsk. bønner
1 kg. tilgivelse
1 mg. forræderi (god kollegas opskrift)
Langfredag:
”Ikke mere liv for
-
mig
og jeg føler mig lagt i graven ved din side” (digt af Mallarmé)
Alle os, der har mistet ved, hvad det vil sige at stå for foden af korset.
”Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
Du det ser, jeg har i sinde
Rosenkrans om kors at vinde,
Giv dertil mig mod og held!” (Gendigtet gammel katolsk salme af N.F.S. Grundtvig)
Påskedag:
”Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige:
Derfor, så længe verden står
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige” (N.F.S. Grundtvig)
I kristendommen dyrker vi ikke selve solen, som vore forfædre gjorde, men vi lader Kristus lyse for os. Kristus som billede på lyset eller forårssolen morgenrød. Så påsken, med al dens forræderi, smerte, kors og død, er at lade Jesus lyse i dit hjerte påskemorgen. Påskemorgen vil livet vinde over døden, opstandelsen over intetheden og kærligheden over mørket.
Glædelig påske!
19. marts 2020
Lige nu kender ingen af os konsekvenserne af denne virus. Sammen gør vi alle en masse tiltag for at forhindre smitten i at sprede sig. Mange af os isolerer os, arbejder hjemme, går aller højest en lille tur – sikkert er det, at det her er alvorligt og mærkeligt!
Uvisheden er stor og vi har slet ikke overblik over, hvor det her ender. Status fra myndighederne er nu også, at dette vil vare måneder.
Derfor vil jeg ind imellem poste lidt ord, tanker og digte til refleksion, til trøst og opmuntring.
”Der står i den frysende morgen
En tone der snart vil tø.
Om lidt er stilheden moden
Og åbner sig som et frø”.
- Benny Andersen
Foråret er her, Corona eller ej. Det første vers i Benny Andersens digt ”lige før forår”, er begyndelsen på historien om den verden, der nu gemmer sig i stilhed.
Det er top aktuelt. Det vidste Benny Andersen jo ikke da han skrev dette digt. Men digtet er skrevet som en lille hyldest til foråret. Den stilhed, der er når støj og stress er skrællet væk og vi er nået ind til kernen, hvor livet og blomstringen begynder. Om det lille frø, der åbner sig langsomt og skal til at spire. Husk: Håbet er grønt! Det har vi brug for at tro på i disse dage. Pas på jer selv, hinanden, naboen, den syge, den gamle, den svage og skrøbelige.
Kærligst Mette, præst