1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Om Søby Kirke

Sognepræst Mette Mommsens prædiken ved indvielse af Søby Kirkes nye aflastningsklokke ved gudstjenesten søndag d. 9. september 2018

Prædiken til klokkeindvielsen sep. 2018, Søby kirke:

Salmer: 747, 783 – 399, 778.

Klokken slår, tiden går. Sådan skal vi synge om lidt. Klokken går, tiden går. Kirkeklokken kalder på os, til hverdag mens solen går op og den går ned. Ikke for at sætte skub i solen, men for at ringe noget i gang i os. Kirkeklokken ringer for at minde os om at nu er tiden inde til eftertænksomhed, til bøn, at stå op til en ny velsignet hverdag, løfte hovedet, trække vejret og mærke tilværelsens ufattelighed på godt og ondt. Om aftenen eller rettere eftermiddag stemmer kirkeklokken til stilhed, til taknemlighed, til ro og til at få pulsen på plads igen efter en hektisk og måske slidsom dag. Kirkeklokken giver tilmed glæden lyd og sorgen krop. For de levende påkalder jeg, de døde begræder jeg – sådan synes kirkeklokken at synge og sikkert er det, at den er en af de få lyde tilbage i samfundet som binder vores generation sammen med de forriges, binder slægten med hinanden og med Gud. Kirkeklokken kalder til kirkegang, at nu er det søndag, Vor herres dag, nu skal du huske på Gud i dit liv og tage benene på nakke, hvis du skal nå at komme til tiden inden de ni bedeslag. Et for faderen, et for sønnen, et for Helligånden. Et for jul, et for påske, et for pinse. Et for troen, et for håbet og et for kærligheden. Kirkeklokken kalder åndeligheden ned fra himlen. Og så når en kirkeklokke har ringet igennem mange hundrede år, ringet imens folk har levet, elsket, smilet, grædt, kaldt os ud af vores fortravlede gøremål gennem tiderne, ja, så er det ved at være tid til pension. Søbys smukke gamle kirkeklokke er nu blevet pensioneret, gammel, træt og lidt rynket og hæs. Som en gammel falleret operasanger, som ikke helt længere selv kan høre at hun faktisk synger lidt skingert. Søbys gamle kirkeklokke, som en af Danmarks ældste, har virkelig også gjort sit arbejde fremragende, så nu må en ny yngre model tage over – sådan er livet, selv for en kirkeklokke. Nu hænger de sammen deroppe i tårnet side om side, den gamle og den nye. Og hvilken dejlig klang og tone, den nye har. Det har taget en del tid at få klokken lavet. Først er den blevet tegnet, så støbt og så der er blevet slebet og slebet og slebet på den. Måske er det også sådan med vores sjæle. At sjælen slibes, af dagligdagens tunge, hårde fortravlede gøremål, som Marthas. Den slibes af vor nærmeste, af dem vi elsker, dem vi skændes og fortvivles med, af os selv. Men det handler om at lytte – at lytte efter tonen og klangbunden dybt inde i sjælen, som Maria. En tone af fortælling om vort liv og det Gud har givet os. Som den tone, der rammer os, når vi gribes af noget større og vi lader den vibrere ud i livet omkring os, som Maria den dag ved Jesu fødder.

Lystes engel går med glans og fred hviler over land og by – lys, glæde, fred og himmel-glans – det er hvad Søby Kirkeklokke nu bebuder for sognebørnene, for det er blevet indgraveret på den nye klokke. Fred og glæde fra Gud. Til hverdag og ikke mindst til fest.

I krig og i fred. I sorg og lykke. Den gamle klokke har ringet og kimet, når der var krig, og igen når der var fred. Den har ringet ved majestæters og de kongeliges død og bryllupper, den har kimet ved jul, påske og pinse gennem mange hundrede år. For mig og for min tro er den gamle klokke og den nye aflastningsklokke en uvurderlig glæde og trøst, for andre kan de være blot til larm.

Det afhænger af øret, der lytter og hjertet der banker sammen med slagene i egen stille puls og hjerte-rytme –ligesom klokken sættes i svingninger af sin knebel, sættes hjertet hos nogle af os i bevægelse når klokken ringer. Er man stresset kan ringningen føles som støj, er man i karma, zen eller bare i god kristen balance er ringningen mageløs for hjertet, som Grundtvig digter så smukt.

 

”Kirkeklokke mellem ædle malme,

Mageløs er for mit hjerte du

Vågnet er ved dig en højtidssalme

Som genlyder dagligt i min barm”

 

En af de smukkeste fortællinger jeg kender om en kirkeklokke, stammer hverken fra H.C. Andersen eller andre store forfattere, men er en mundtlig overlevering fra 2. verdenskrig. Nærmere fra Gilleleje kirke. Vi er i oktober 1943, da omkring 6000 danske jøder dramatisk på få dage måtte flygte til Sverige over sundet i små fiskerbåde godt hjulpet af uselviske og heroiske danskere. Historien er både fuld af tragedie, men også af håb. Nogle af jøderne døde under flugten, andre blev pågrebet og deporteret. Omkring 470 jøder fra Danmark endte i koncentrationslejren Theresienstadt. Størstedelen af dem vendte hjem efter befrielsen, 53 døde i lejren. Men gudskelov blev også en stor del af jøderne reddet til Sverige. Den fortælling jeg kender handler om en lille gruppe på ca. 80 jødiske flygtninge.

En sen nat, ankommer de til Gilleleje, det er herfra de små fiskebåde skal bringe dem til Sverige, men Gestapo har opsnappet rygterne om dem, så de tager ud at lede. Nede på havnen har en dyrlæge fra modstandsbevægelsen lagt et middel ud, som skal bedøve de tyske hundes lugtesans. Flokken nærmer sig Gilleleje. De hører Gestapos tunge køretøjer og søger ly i Gilleleje kirke. De gemmer sig på kirkens loft og håber på at Gestapo ikke vil krænke kirkefreden. Her aner en mor uro og mærker sådan angst, som kun en forældre kan, da hun hører en hund gø og hun beder sin søn, gemme sig et sted i kirken. For pludseligt står tyskerne udenfor kirkedøren, og de trænger ind og anholder jøderne. Flokken anholdes og de blev alle deporteret til Theresienstadt. Dagen efter anholdelsen i Gilleleje kirke, hører nogle folk barnegråd og høje klynk fra kirketårnet. Og da, oppe i kirketårnet, inde i selve kirkeklokken har en lille jødiske dreng, krøllet sig sammen på klokkens streng og gemt sig udmattet og forfrossen – han bliver reddet, befriet, kommer i sikkerhed. Bruno, hed drengen, overlevede, takket være en moders angst og en kirkeklokke. Det er en fantastisk barsk historie om tro, håb og næstekærlighed, om undergang og opstandelse, om død og overlevelse.

Måske gemmer Søbys gamle kirkeklokke også på en lignende fortælling? Hvem ved, den kan jo ikke tale, men ringe. Ringe den største glæde ind, Jesu fødsel juleaften og kime både døden væk ja, kime opstandelsens glæde frem påskedag. Det har været den gamles fornemste opgave og sikkert og vist er det, at nu står den nye yngre model på spring og vil gøre ligeså stor glæde og gavn.

Hjerteligt til lykke med vores nye aflastningsklokke og tak til den gamle for mange hundrede års tro tjeneste.

Amen

 

Pjece om Søby Kirke 2016

SØBY KIRKES BYGNINGSHISTORIE

I det kuperede terræn syd for Søby sø ligger Søby Kirke meget idyllisk.

Kirken består af romansk kor og skib med et sen-gotisk tårn i vest. Den romanske bygning, af granitkvadre på skråkantsokkel, alle vinduerne udslettedes, samtidig med at et våbenhus ved sydsiden blev nedrevet – indgangen er nu igennem tårnrummet. I det indre spores derimod to romanske vinduer i koret, et mod øst og et i nordsiden, og norddøren står som rektangulær niche.

I sen-gotisk tid blev der i koret indsat et krydshvælv, men den oprindelige runde kor-bue med indbyrdes forskellige kragsten er i behold.

Skibet har et fladt, kassetteret loft.

Det sengotiske tårn, tre stokværk højt,

Klokkestokværkets nuværende disposition

med et glamhul mod hvert verdenshjørne må være den oprindelige, men i tidens løb er enkelthederne i denne etage ændret. Det krydshvælvede underrum har åbnet sig mod skibet ved en nu delvis udmuret spidsbue, og der er i sydsiden brudt en dør til det fri. Det blytækte spir med løgformet mellemled har i vejrfløjen årstallet 1857, men dets form er typisk for 1700 tallets midte, og der er grund til at antage, at det efterligner en forgænger.

Opgangen til tårnet var tidligere ad en fritrappe på nordsiden til en fladbuet døråbning i nordmuren over hvælvet. Åbningen der er falset indvendig, er tilmuret i facadesiden, hvor der også har været en fals, som anslag for døren. I dag tilgås tårnet ad en trappe indvendigt i tårnrummet.

Udvendig på tårnets vest-side sidder der en romansk gravsten med ind-ristet kors, og en anden romansk sten sidder indvendig i tårnrummet ved siden af en sten over birkedommer Hans Chr. Ramsland + 1798.

 

Som alterprydelse tjener en gipsgengivelse af Thorvaldsens Kristus.

Altersølv og stager af ældre dato. Den romanske granitfont har indristede ornamenter. Prædikestolen, der svarer til den i Dallerup Kirke, har våben af Christoffer Gersdorff og Else Munk samt malet årstal, 1630.

Af tre nyere lysekroner skal den ene være en gave fra distriktslæge Chr. A. Ditzel fra omkring 1887.

Kirken er typisk for Frijsenborg Kirkerne, ved at kirken fik en gennemgribende ombygning i 1867. I 1860’erne, hvor loven om kirkesyn kom, får mange kirker udført reparationer og bygningen af Søby Kirke er særdeles vellykket og fint eksempel på den tids byggeteknik og kunstneriske tilgang til udformningen.

Kilde: ”De danske kirker” 1969

 

SØBY KIRKEKLOKKE

Klokken er jf. F. Uldahl ”Danmarks middelalderlige kirkeklokker” (1906) støbt i anden halvdel af 1100-tallet af en anonym støber og har diameteren 73 cm. Ved klokkekonfiskationen i 1528 ses det i bevarede lister at ”Søeby Kiercke i Gjern Herret” har afgivet en klokke på 400 kg ”mett all sit jærnfang” dvs. knebel og beslag. Den nuværende klokke er uden tvivl den mindste af de klokker, kirken havde dengang. Klanglig analyse: tone omkring et ”e”.

Kilde: Kirkeministeriets klokkekonsulent Per Rasmus Møller 14.01.2015

 

SØBYS NYE KIRKEKLOKKE 2017

Ny aflastningsklokke med automatisk ringning doneret af Den A.P. Møllerske Støttefond ringede første gang d. 27. sept. 2017. Officiel indvielse d.9. sept. 2018.

 

 

SØBY KIRKES RENOVERING 2013 – 2014

Søby Kirke fik i oktober 2013 nyt tegltag på kor og skib. Ved den indvendige renovering af kirken fik altertavlen, kirkebænkegavle og pulpituret guldstafferinger. Thorvaldsens Kristus-figur blev renset. Døbefonten blev flyttet tilbage til oprindelig plads i korbuen. Knæfaldet blev afkortet. I koret blev nye betongulvfliser magen til de oprindelige lagt. Gulvet i tårnet blev lagt om og en ny bort af gule teglsten lagt. 2 nye moderne messing-lysekroner blev sat op - én i tårnhvælvet og én i korbuen. Kopi af korets lille messinglysekrone blev fremstillet og lysekronerne blev herefter flyttet over kirkebænkene – forrest de 2 små og bagerst de 2 store. Korbuen blev bundet sammen af ankre boret på tværs af korbuen. Kaliflere-varmen blev sløjfet og erstattet med el-varme-rør under bænkene. Kirkebænkene blev øget med 8 cm og nye hynder fremstillet. Orglet blev renoveret i juli 2016. Nyt indgangsparti overvejes og aflastningsklokke med automatisk ringning ønskes. Kirken blev genindviet af biskop Kjeld Holm Påskedag d. 20. april 2014.

Søby Menighedsråd

 

UNIK JOMFRU MARIA-FIGUR FUNDET UNDER KIRKEGULVET

En sjælden Jomfru Maria-figur er blevet fundet under Nationalmuseets kirkearkæologiske udgravninger i Søby Kirke uden for Hammel. Figuren er en såkaldt Limoges-figur, da den er lavet i den midtfranske by af samme navn mellem 1200 og 1225. Den har siddet på et processionskrucifiks, som blev brugt ved kirkelige handlinger i den katolske kirke.

Kilde:”Pressemeddelelse fra Nationalmuseet: 2014-05-13 09:29 CEST”

 

 

Billeder til Pjece om Søby Kirke fra 2016

Om Søby Kirke

Nationalmuseet har udarbejdet et skrift om Søby Kirke, som kan læses via dette link danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_3525-3543_01.pdf

 

TV2OJ sendte mandag d. 10. nov. 2014 kl. 22:37: VIL DU SE MIN SMUKKE KIRKE?

Søby Kirke er en af Danmarks mange middelalderkirker, der har været i brug i mange år. Den slags slider på en bygning, og da gulvet begyndte at give sig under alteret, besluttede man at sætte den i stand, og meget dukkede op undervejs i arbejdet.

Link til udsendelsen: www.youtube.com/watch

 

September 2018:

Festlig indvielse af Søby Kirkes nye klokke

d. 9. september 2018

 

Endelig fik vi indviet Søby Kirkes nye aflastningsklokke som er doneret af Den A. P. Møllerske Støttefond, som Søby Sogn er meget taknemmelig for, på denne skønne september-søndag i en smuk pyntet kirke.

Klokken, som er støbt i Norge, har nu været til glæde for sognet i knapt et år, hvor den i september 2017 efter fjernelse af et par mursten, blev hejst ind via en tårnluge med en stor kran til sin nye tilrettede plads ved siden af sin lille gamle og trætte storesøster – der dog ved demonstration på dagen stadig klinger smukt i samklang med den ivrige større lillesøster-klokke. Præsten sagde smukke ord om de to klokker, hvor den gamle med 700 år på bagen nu er gået på pension i det daglige og den yngre model med el drevet teknik kan ringe morgen og aften, til kirkelige handlinger samt de 9 bedeslag, som erindrer os om Vor Herre, Helligånden og Kristus - jul, påske og pinse samt tro, håb og kærlighed.

Arkitekt Mogens Svenning rejste sig og takkede for det gode samarbejde vedr. den nye aflastningsklokke. Desuden synes han, at Søby Kirke er en lille perle som en af en de mest bevaringsringtro Frijsenborgske kirker, som vi skulle være stolte af samtidig med at vi har en af Danmarks ældste kirkeklokker.

Derefter var der tid til at skåle og lykønske hinanden med sognets nye klokke samt smage på Lene Bjerregaard og Mette Sørensens skønne kransekager!

 

September 2017:

Søby Kirke har fået ny kirkeklokke til aflastning af vores gamle kirkeklokke, som er en af Danmarks ældste.

Tirsdag d. 19. september 2017 kl. 10:00 blev den nye kirkeklokke hejst ind ad tårnets luge mod vest.

Kirkeklokken er støbt i Norge på støberiet Olsen Nauen, som ligger i Barkåker lidt nord for Tønsberg. Klokken vejer 480 kg og har en diameter på 94 cm. Klokken er støbt i bronze.

Klokken har tonen A (kammertonen) og vil ringe med sit automatiske ringeanlæg hver eneste dag, morgen og aften, samt ved alle kirkelige handlinger til glæde for alle i Søby Sogn. Desuden er der mulighed for at kunne kime automatisk, f.eks. til jul.

 

Den nye kirkeklokke har fast inskription på klokkens skulder:

STØBT TIL SØBY KIRKE AF OLSEN NAUEN I NORGE

PÅ DRONNINGMARGRETHE II´S TID I ÅRET 2017

De frie inskriptioner på klokkens ene side i svingretningen:

LYSETS ENGEL GÅR MED GLANS

GENNEM HIMMELPORTE

På klokkens anden side i svingretningen:

FRED HVILER OVER LAND OG BY

EJ VERDEN LARMER MER

På klokkekroppen over slag-ringen centreret i svingretningen står donors navn.

 

De frie inskriptioner stammer fra Salmebogens morgensalme nr. 747 af B.S. Ingemann i 1837 og aftensalme nr. 778 af B.S. Ingemann i 1822.

 

Kirkeklokken blev installeret, og taget i brug første gang onsdag d. 27. september 2017, hvor den nu hænger ved siden af den gamle klokke i tårnet.

 

Maj 2014:

Copenhagen Post offentliggør artikel om det sjældne fund af Jomfru Maria-figur under kirkegulvet i Søby Kirke

Link: cphpost.dk/news/rare-statue-of-virgin-mary-found-buried-under-church-floor.9554.html

 

Desuden udsender Nationalmuseet denne pressemeddelelse: link: natmus.dk/presse-og-nyheder/nyheder/unik-jomfru-maria-figur-fundet-under-kirkegulv/

 

Festlig genindvielse af Søby Kirke påskedag d. 20. april 2014:

Efter endt renovering med bl.a. nyt tegltag på skib og kor, restaureret gulv i kor og våbenhus, tilbageflytning af døbefont under korbuen, nye lysekroner i kor og våbenhus og breddere kirkebænke med nye hynder blev Søby Kirke genindviet af Biskop Kjeld Holm påskedag 2014.

 

Feb. 2014:

Søby Kirke pryder forsiden af "Røsten" som udgives af Folkekirkeinfo Kirken i Østjylland. Inde i bladet findes artiklen "Overraskende gravfund i Søby Kirke", som kan findes via dette link issuu.com/kirkenioestjylland/docs/rosten_feb_2014

 

Jan. 2014:

4 interessante fund bliver gjort under korets kirkegulv under kirkerenoveringen - 3 metalgenstande og 1 stk. tekstil med guldtråd.

 

Billeder vedrørende Søby Kirke

Præster gennem tiden

Søby Kirkes præster gennem tiden

Sall - Thorsø pastorat indtil 1673 herunder Søby Sogn

1406 Bertel

† 1520 Oluf Hind

1520 – 1552 Jens Pedersen

1553 og 1587 Jens Mikkelsen

1598 og 1610 Jens Danielsen

1614 og 1630 Niels Christensen

1635 Jens

1637 – 1673 Chresten Nielsen

Hammel - Voldby - Sall pastorat fra 1673 – 1802 herunder Søby Sogn

1673 † 1693 Jens Olsen Warde

1693 – 1696 Mads Rasmussen Trane

1697 † 1702 Matthias Henningsen Kvislemark

1702 – 1706 Mads Holm

1706 – 1716 Jacob Jacobsen Bagger

1716 – 1752 Otto Christian Christophersen Lime

1752 † 1792 Jens Lassen Pedersen Høeg

1792 – 1797 Jens Høst Birch

1797 – 1802 Johann Gotfred Manniche

Hammel – Voldby - Søby pastorat fra 1802 – 1974 med pastoren bosiddende i Hammel Præstegård

1820 – 18 32 Niels Frederik Basse

1832 – 1841 Jens Christian Schmidt

1841 – 1877 Peter Michael Andresen

1877 † 1914 Joh. Chr. Nermann Møller, provst

1915 – 1920 Chr. Peter Lindhansen Hasselbach

1920 – 1944 Jørgen Nikolai Lundbye

1944 - 1974 Mads Kristensen Trærup

Røgen – Sporup – Søby pastorat fra 1974 med pastoren bosiddende i Røgen Præstegård

1974 – 2003 Ester Hummel

2003 - Mette Mommsen