03
Nov

Allehelgensgudstjeneste

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Søborg Kirke, Bygaden 38, Søborg, 3250 Gilleleje
Beskrivelse
Allehelgen falder altid den første søndag i november. Det er den dag, hvor vi mindes vores døde og er sammen om sorgen. Her på siden kan du blive klogere på den lille helligdag, der udviklede sig til en stor højtid. Hvis du har gået tur på kirkegården den første søndag i november, har du måske set små stearinlys blafre rundt om på gravstederne. Måske har du selv tændt et lys eller søgt hen for at mindes en, du har mistet. Og har du været til gudstjeneste denne dag, har du måske også hørt præsten læse navnene op på dem, der er gået bort i årets løb. Den første søndag i november er det allehelgen, hvor vi i kirken mindes vores døde. Både dem, vi selv har mistet, og alle de mennesker som har båret den kristne tro videre gennem generationer. Ved allehelgensgudstjenesten bliver der skabt et særligt rum til at mindes og sørge. Det sker gennem bøn, salmer og musik, og i mange kirker bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op.  Mange kirker har tradition for at sende en særlig indbydelse til de pårørende til dem, der er begravet eller bisat fra kirken i årets løb. Derfor er det også blevet tradition for mange at gå til gudstjeneste allehelgenssøndag i den kirke, deres kære er begravet fra og besøge gravstedet sammen.