13
Sep
Sensommerudflugt for alle i Snedsted Sogn
Tidspunkt
kl. 10:00 - 17:00Adresse
Snedsted Kirke,
Snedstedvej 138,
7752 Snedsted
Beskrivelse
Menighedsrådet inviterer til årets sensommerudflugt. Turen går til Feriecenter Slettestrand, som er et feriested med stort fokus på tilgængelighed og bæredygtighed. Her skal vi først rundt på feriecenteret og se de herlige faciliteter, hvorefter vi vil nyde frokosten i restauranten. Efter frokosten går turen omkring Han Herred Havbåde og Hjortdal Kirke. Vi får kaffe og rundstykker i bussen på vej mod Feriecentret, og på hjemturen serveres der kaffe og lidt sødt. Bussen kører fra kirkens parkeringsplads kl. 10.00, så der er mulighed for at nå gudstjenesten kl. 09.00. Pris for hele herligheden er kr. 250 (+ gebyr) pr. person. Forplejning i bussen og frokostbuffet på Feriecenter Slettestrand inkl. 1 øl/vand er inkluderet i prisen. Tilmelding og betaling skal ske via kirkens hjemmeside (www.snedstedkirke.dk) senest onsdag den 26. august. Der vil også være mulighed for at købe billetter til kirkekaffen efter gudstjenesterne den 7. juni og den 2. august. Medbring 265 kr. i kontanter eller brug mobilepay (det er billetprisen incl. gebyret).